Enestående filmaften i JANUS tirsdag den 11. september kl. 19.

 Dokumentarfilm og foredrag om og med oversætter af Haruki Murakami, Mette Holm

For alle elskere af Haruki Murakamis bøger, er her en enestående mulighed for at komme ind under huden på den store forfatter.

Filmen følger oversætteren Mette Holms (f. 1958) arbejde med at oversætte den japanske forfatters debutroman “Hør vinden synge”. Vi hører om hendes forhold til Murakami, og udfordringerne ved at oversætte ham, følger hende på en rejse i Japan og under forberedelserne til et arrangement med Murakami i Den Sorte Diamant. Og i nogle surrealistiske og stemningsfulde sekvenser i Murakamis ånd følger vi en kæmpestor frø gå rundt i en skov og senere følge efter Mette Holm i Tokyo.

Det danske Filminstitut skriver bl.a.:

Det er mere end 20 år siden, at Mette Holm første gang læste en roman af Haruki Murakami. Den japanske forfatter havde endnu ikke opnået litterær stjernestatus, og dengang havde Holm ingen idé om, hvordan hans bøger senere ville komme til at forme hendes eget liv og verdenssyn.

 

Dejlig nørdet

På SOUNDVENUE betegner Freja Dam filmen som ”En dejligt nørdet film om Murikamas danske oversætter”.

Og hun tilføjer bl.a.: ”Som oversætter må man træffe valg, der er afgørende for læserens forståelse og oplevelse. Det er et ret stort fortolkningsansvar over for både forfatter og læsere, som man sjældent tænker over, når man læser en oversat roman. Men det gør man efter at have set ‘Dreaming Murakami’”.

Instruktør: Nitesh Anjaan. 57 min. Danmark. 2018.

Filmen er engelsksproget uden danske tekster.

Filmaftenen er arrangeret af Tistrup Filmklub, JANUS – Vestjyllands Kunstmuseum og Folkeuniversitetet.

 

DREAMING MURAKAMI

Film og foredrag af Mette Holm

Tirsdag den 11. september kl. 19

Pris: kr. 100 inkl. kaffe og sake

Billetter ved tilmelding til JANUS – Vestjyllands Kunstmuseum

og i døren

Med venlig hilsen

 

Tistrup Filmklub &

JANUS – Vestjyllands Kunstmuseum

Lærkevej 25, 6862 Tistrup, 75299825.