Janusaften om ’Trøst’

 Onsdag d. 24. oktober kl. 19 holder sognepræst i Tistrup, Lars Bom, foredrag om emnet ’Trøst’.

Vi kender alle ordet ’trøst’. Vi bruger det om at bringe lindring for smerte, hvad enten denne er fysisk eller mental.

Lars Bom vil i sit foredrag tage udgangspunkt i nogle overvejelser om, hvad ’trøst’ betyder. Med udgangspunkt i den sovjetrussiske filosof og litteraturkritiker Mikhail Bakhtin vil han desuden analysere en eller flere salmer af Grundtvig.

Foredraget vil munde ud i en fælles samtale om, hvorvidt anden (ordløs) kunst – som musik eller billedkunst – kan være trøstende.

Nytiltrådt leder af Janus, Anne Grethe Sværke, som er kunsthistoriker, vil forsøge sig med nogle bud på trøstende billedkunst.

Pris: 60 kr., incl. kaffe og kage (50 kr. for medlemmer af Janus).

Tilmelding til Janus senest d. 24. oktober kl. 14.

Med venlig hilsen

 

JANUS – Vestjyllands Kunstmuseum

Lærkevej 25, 6862 Tistrup, 75299825.

mail@janusbygningen.dk   www.janusbygningen.dk 

Åben tirsdag-søndag kl. 13-16.