Tre nye udstillinger i Janus

Anna og Inger får besøg af Else og Kirsten  

16. februar – 19. maj 2019

– Else Alfelt, Inger Lut Debois, Kirsten Kjær og Anna Klindt Sørensen

Med denne udstilling ønsker vi at vise både alsidigheden og den store styrke hos nogle fremtrædende kvindelige pionerer i dansk kunst. Det er måske svært at fatte i dag, men i slutningen af 1800-t og langt ind i 1900-t kom kvindelige kunstnere virkelig i anden række.

Hensigten er at vise, hvor fremragende de tidligere generationers kvindelige kunstnere var i en ellers mandsdomineret kunstverden. I hver sin tid markante repræsentanter for den aktuelle kunst, men samtidig med et meget personligt udtryk.

Der er tale om stærke personligheder med hver deres særlige og interessante livshistorie, som i høj grad har relevans at fortælle til et nutidigt publikum.

Vi har lånt en række mesterværker af Else Alfelt og Kirsten Kjær fra Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum i Herning og fra Kirsten Kjærs Museum i Thy. Billederne af Anna Klindt Sørensen og Inger Lut Debois har vi i forvejen i Janus’ samling, men de er sjældent udstillet og tilgængelige for publikum.

  Parcelhus

   16. februar – 31. marts

Fire kunstnere fra vores egen tid (også kvinder) – Lotte Agger, Frøns Dryer, Sisse Hoffmann og Heidi Hove – undersøger parcelhuset. De ser på det indefra og udefra, med undren, kærlighed og fremmedgjorthed. De arbejder med foto, rumlige objekter, tekstil og video.

Skur 

 16. februar – 31. marts

Fotoudstilling med temaet ’Skur’. Udstillingen er resultat af en fotokonkurrence, hvor de indsendte værker er blevet vurderet af en fagkyndig jury, der også kårer en vinder, der vil modtage en præmie i forbindelse med ferniseringen.  

Fernisering på alle tre udstillinger: lørdag den 16. februar kl. 14

Åbningstale ved kunsthistoriker Dorte Kirkeby Andersen Uddeling af præmier til vinderen af ’Skur’ (der er også 2. og 3. præmie)

Modtagelse af støtte fra Sydbanks

  Med venlig hilsen

JANUS – Vestjyllands Kunstmuseum Lærkevej 25, 6862 Tistrup, 75299825.

mail@janusbygningen.dk  

www.janusbygningen.dk 

Åben tirsdag-søndag kl. 13-16.