BETINGELSER KS 19

Alle værker bliver digitalt censureret i 1. og 2. runde. Samtlige værker skal uploades via Online tilmelding.

Der er mulighed for at fremsende materialeprøver som appendix til første og anden censurering (materialeprøverne skal være mærket med bookingnummer og værknummer).

Herefter indkaldes værker, der er gået igennem runde 1 og 2 til fysisk censurering i Janus Bygningen.

Her vil de fysisk blive censureret i 3. runde – det er indsenderes ansvar, at værker, der er gået igennem de første to runder, kan være fysisk fremme i Janus Bygningen ved tredje censurering.

HVEM KAN TILMELDE SIG

Alle kan tilmelde værker uanset alder, bopæl og nationalitet.

Enkeltpersoner såvel som grupper kan indsende værker.

KATEGORIER

KS censurerer ikke længere i kategorier.

KS modtager alle typer værker.

ANTAL VÆRKER

En tilmelding koster 500 kr. og giver ret til 6 værker

TILMELDING

Tilmelding foregår via Online tilmelding

Tilmelding skal være registreret senest den 3. maj 2019.

Via Online tilmelding indtastes oplysninger som navn, adresse og e-mailadresse mm., ligesom du vejledes til betaling.

Efterfølgende indtastes, ligeledes i systemet, oplysninger om de enkelte værker, og fotos heraf uploades.

Har man brug for hjælp, kan man kontakte en af Janus Bygningens frivillige på tlf. 75299825

Detaljer om procedurer for Online tilmelding kan ses HER

NYT

KS19 giver dig mulighed for at medbringe værker personligt i Janus Bygningen – Lærkevej 25 – 6862 Tistrup  den 24. & 25. april.

Her vil Janus Bygningens mange frivillige være behjælpelige med at få taget fotos af værkerne, og efterfølgende med at få dig oprettet i Online tilmelding, fotos uploadet og betalingen gennemført.

Du behøver ikke at anvende Online tilmelding – Ta` dine værker med til Janus som vil hjælpe med tilmelding i systemet. Send en mail til mail@janusbygningen.dk og angive hvilken dag (24. april eller 25. april ønskes til “foto-hjælp”)

Medbring værker til Janusbygningen den valgte dag – i normal åbningstid 13-16.

Efter fotografering og oprettelse af dine data i Online Tilmelding – er online tilmelding komplet.

Du kan herefter tage dine værker med hjem og afvent censurering.

 

INDLEVERING/FREMSENDELSE af værker, der skal fysisk censureres i 3. runde

Første og anden censurering foregår digitalt den 18. -19. maj 2019.

Herefter indkaldes værker, der er gået igennem runde 1 og 2 til fysisk censurering i Janus Bygningen.

Her vil de fysisk blive censureret i 3. runde.

Tredje censurering foregår den 1. juni 2019 – det er indsenderes ansvar, at værker, der er gået igennem de første to runder, kan være fysisk fremme i Janus Bygningen til tredje censurering.

Man kan aflevere værkerne personligt i Janus Bygningen i hverdagene fra den 20. maj til den 26. maj -I åbningstiden,  1300. 16.00 dog kan der træffes aftale uden for åbningstiden

Alternativt kan værkerne fremsendes fx med post, fragtmand eller flyttefirma.

Flyttefirmaet Hellerup Flytteforretning transporterer værker til KS fra Sjælland, Fyn og Jylland.

Dette kan ofte være den billigste løsning, afhængig af værkerne, idet det er fælles transport af værkerne.

  • Hellerup Flytteforretning, Valseholmen 10-12, 2650 Hvidovre, tlf. 3962 2428 (Sjælland)

Man skal selv henvende sig til flyttefirmaerne og aftale nærmere. Der kan være mulighed for opsamling af værker.

 

VÆRKERNE – FØLGENDE ACCEPTERES IKKE

  • Værker, der tidligere har været udstillet på Charlottenborgs Forårsudstilling, Kunstnernes Efterårsudstilling, Kunstnernes Påskeudstilling, Nordkraftudstillingen eller DCK Fyn.
  • Værker indrammet i glas, våde værker og værker, hvor øsknerne rager udenfor en evt. blændramme.
  • Monterede metalskinner på bagsiden af værket, fx ved indsendelse af fotos.
  • Særligt tunge og uhåndterbare værker (over 20 kg.), som kræver særlige hjælpemidler ved flytning. Se i øvrigt under GODE RÅD.

 

CENSURERING og ophængning 

Censurkomitéen sammensætter udstillingen alene ud fra kunstneriske kvalitetskriterier.

Den samlede censurkomité tager stilling til samtlige indsendte værker.

Censurkomitéen får under censureringen ikke oplysninger om indsendere.

Censurkomitéen får således kun de oplysninger om værket, der er indtastet i Online tilmelding

Meddelelse om antagelse af værker eller ej antagelse gives til kunstnerne på mail så hurtigt som muligt efter afslutning af censureringen.

For hvert antaget værk betales et antagelsesgebyr på kr. 100.

Dette kan betales vi bankoverførsel til konto 7703-2004434.

Antagelsesgebyret skal være betalt senest d. 12. juni 2019.

Disponering af udstillingen påhviler censorerne, og der kan derfor ikke stilles krav til specifik placering.

Såfremt et værk kræver særligt teknisk udstyr, påhviler det kunstneren at stille dette til rådighed, hvis værket antages. 

 

AFHENTNING/RETURNERING

Hvis værkerne ikke er antaget og kun er indsendt digitalt, behøver indsendere ikke foretage noget.
Er værket indsendt på usb-stik til censurering, retursender vi materialet, hvis du ved Online tilmelding har bedt om det.

Ikke antagne værker (gælder kun dem, som er indkaldt til 3. runde) kan afhentes personligt på følgende tidspunkter:

Den 3. juni til den 15. juni kl. 09-16 i hverdag og kl. 13.00 til kl. 16.00 i weekenden.

På ferniseringsdagen d. 15. juni 16-18.

Antagne værket kan ikke kræves tilbage, før udstillingen er slut.

Værket må ikke være ændret i forhold til det anmeldte.

Undlad at sætte tegninger, grafiske arbejder eller fotos i ramme, hvis ikke det er tilfældet ved tilmeldingen eller den uploadede billeddokumentation.

Ved tilmeldingen oplyser man via Online tilmelding, hvorledes man ønsker sine værker returneret (personlig afhentning, returnering med Hellerup Flytteforretning eller med GLS).

Det er dit eget ansvar, at værkerne når rettidigt frem og bliver rettidigt afhentet.

Antagne, ikke solgte værker bedes afhentet på udstillingens sidste dag søndag den 11. august kl. 16-17. Ved samme lejlighed er kunstnerne inviteret til kunstnermøde.

Du betaler selv transportomkostninger og evt. forsikring under transport.

 

VÆRKERNE – Forsikring

Du skal selv forsikre dine værker.

KS påtager sig intet ansvar for brandskader, beskadigelser på eller evt. bortkomst af de indsendte værker.

KS påtager heller ikke ansvar for skader på værker, der er sket pga. fejl ved emballering.

Alle fremsendte værker, der ikke afhentes personligt, vil blive returneret i den emballage, de er fremsendt i.

 

VÆRKERNE – PR

Udstillingen forbeholder sig ret til frit at gengive de antagne værker i katalog, på plakat, i annoncer, på web m.m., med mindre andet er aftalt skriftligt.

 

VÆRKERNE – salgspriser

Det tilstræbes at sælge de udstillede værker. Salgsprisen indtastes i Gecko, og af den pris beregner KS19 sig 35 %. Værker, der ikke er til salg, anføres som ”privateje”.

 

VÆRKERNE – afgifter til 3. mand

Det påhviler kunstner selv at afholde udgifter til 3. mand, såfremt der i forbindelse med værket vil blive pålagt evt. afgifter som f.eks. KODA

 

ARTIST TALK.

I 2019 er der indlagt aftener med Artist talk, hvor en eller flere af de udstillende kunstnere vil/kan fortælle om deres værker. Ved tilmelding bedes angivet, om der ønskes deltagelse i et sådant arrangement, såfremt et eller flere værker antages. Hvem, der deltager, udvælges af KS’s arbejdsudvalg og Janus Bygningens kunstneriske leder. Der kan ydes en mindre transporthjælp til deltagelse i arrangementet.

 

KS MEDLEMSKAB

Kunstnere, der får værker antaget på KS, bliver automatisk medlemmer af udstillingen i tre år og har derved adgang til KS19, KS20 og KS21 med ledsager. Medlemmerne inviteres til et årligt kunstnermøde, der er udstillingens øverste myndighed og blandt andet medvirker ved valg af censorer. Dette møde finder sted på udstillingens sidste dag 11. august kl. 17.00-18.00.

 

RETNINGSLINJER FOR UPLOAD AF FOTOS

Billeder:

Dine kunstværker skal dokumenteres med fotos, der skal uploades via Online tilmelding.

For hvert anmeldt værk, kan du uploade op til 4 fotos.
Video, animation, lyd og andre værker, der ikke kan dokumenteres med fotos, kan (efter forudgående aftale med Janus Bygningens personale) gemmes på en usb-stik med tydelig angivelse af journalnummer og værknummer og indsendes/indleveres senest den 3. maj 2019 i Janus Bygningen.

Billedstørrelse kan være op til 24MB

 Alle værker skal anmeldes via Online tilmelding – også video- og lydværker – og det er indsenderes ansvar, at oplysningerne i Online tilmelding stemmer overens med værkerne.

Vurder, hvorvidt en ramme om værket er med til at beskrive værket, eller om rammen blot er tilbehør.

Ofte synes censorerne, at en ramme ødelægger værket, så det kan i mange tilfælde være bedre at undgå indramning.

Vær omhyggeligt med beskæring af billederne således, at alt unødig ”visuel støj” på fotoet skæres væk. Der bør ikke være mennesker, møbler dyr mm. på fotoet. Det kan være en fordel at tage 1-2 fotos af hele værket og 1-2 detaljefotos.

Vær opmærksom på, at censurkomitéen alene har denne dokumentation at vurdere dine værker ud fra, og at materialet derfor skal være i en kvalitet, der ikke efterlader nogen tvivl om værkets karakter!

 

 

Tekniske krav

BILLEDFILER
Format: jpeg, jpg
Størrelse: max 24 mb pr. billedfil
Farve: RGB (til skærmvisning, modsat SMYK, der er til print)
Navngivning af filer: Filerne skal navngives med værknummer samt og. værktitel.

Eksempel på navngivning af foto:
værknr. #2, med titlen ”Cosmos” navngives: #2_ cosmos

Filerne må ikke døbes med kunstnernes navn.

Brug ikke mellemrum, benyt i stedet _ (underscore)

VIDEOFILER
Format: mpeg4, avi, wmv, mov
Video skal kunne afspilles med VLC Media Player, Windows Media Player eller Quick Time Player.
Varighed: Angiv på anmeldelsesblanketten den reelle varighed uden loop.
Eksempel: 3 minutter og 42 sekunder skrives 3.42.
Video længere end 5 min skal ledsages af en trailer på max. 2 min i en separat fil.
Navngivning af videofil: Videofilen navngives med journal- og værknummer og evt. værktitel.
Eksempel videoværk:
Journalnr. 7985823, værknr. #4, med titlen ”Ged i marken” navngives: 7985823_ #4_ Ged_i_marken

 

LYDFILER
Format: aac, wma, mp3
Lyd skal kunne afspilles med VLC Media Player, Windows Media Player eller iTunes.
Varighed: Angiv ved tilmelding – den reelle varighed uden loop.
Eksempel: 4 minutter og 35 sekunder skrives 4.35.
Lydværk længere end 5 min skal ledsages af en lydprøve på max. 2 min i en separat fil.
Navngivning af lydfil: Lydfilen navngives med journal- og værknummer og evt. værktitel.
Eksempel lydværk:
Journalnr. 7791375, værknr. #4, lydværk, med titlen ”En rejse” navngives: 7791375_#4_lyd_En rejse.

 

Hvad bruges billedmaterialet til? 

Det indsendte materiale vises ikke til andre end censurkomitéen under censureringen.
Alle uploadede fotos slettes efter censur og udstilling.
KS forbeholder sig dog ret til at bruge fotos af antagne værker i formidlingsøjemed.

 

Spørgsmål rettes til

Kunstnerisk leder Anne Grethe Sværke

JANUS – Vestjyllands Kunstmuseum

Lærkevej 25, 6862 Tistrup

ags@janusbygningen.dk

Telefon: 75299825